MUSIKFOTOS

Siden gymnasietiden i begyndelsen af 70-erne har jeg været til utallige koncerter og taget billeder til mange af dem.

En periode var jeg sponsor på Dexter og Rytmeposten i Odense og kom derfor til mange spændende musikoplevelser.

Det er udfordrende at tage gode koncertbilleder, men som pressefotograf har jeg altid haft den indstilling, at alle opgaver kunne løses. 

BB KING

BB KING


8. maj 1969 spillede BB King i Falconer Salen i København. 

BB King blev født 16.9.1925 og døde 14.5.2015 som 89-årig. Han har altså været 44 år gammel, da jeg så og hørte ham

Billederne må være taget med min Canon FtB + 100 mm/2.8.

KIM LARSEN & THE DOGS

KIM LARSEN & THE DOGS


Det her er faktisk en lidt sjov historie - og sjældne billeder!

Den 30.8.81 spillede Kim Larsen & The Dogs i Fyns Forsamlingshus i Kongensgade i Odense og af en eller anden grund havde jeg valgt at tage ind og høre hans nye amerikanske band. I 1980 var Larsen rejst til USA for at blive en stor og kendt rockmusiker, og han fandt i New York sammen med en flok lokale musikere. De stiftede bandet Kim Larsen & The Dogs som gav ganske få koncerter inden de tog navneforandring til Kim Larsen & Jungle Dreams. Det skete på opfordring af direktøren hos CBS der fortalte Larsen, at det ikke gik an med The Dogs-navnet i USA. De spillede sidste koncert med The Dogs-navnet på The Ritz 7.10.81, og spillede derefter under det nye navn.

Ifølge de oplysninger jeg kan grave frem findes der nærmest ingen billeder fra tiden hvor bandet hed Kim Larsen & The Dogs - men det hedder de altså på billederne her Jeg har omkring 160 billeder fra koncerten - og måske er de ret unikke. Ikke kvalitetsmæssigt - men som rariteter. I hvert fald skiftede de navn cirka 5 uger efter denne koncert i Odense.

Året efter - 1982 - måtte Larsen vende tilbage til Danmark uden at have fået opfyldt sin drøm. De nåede dog at være opvarmning for Rolling Stones i Gøteborg til koncerten samme år inden eventyret var slut - og et nyt kunne begynde hjemme i Odense.

Kim Larsen – Guitar og sang

Rick Blakemore – Guitar

Joe Delia – Keyboards

Abe Speller – Trommer

Dennis Espantman – Bas

KNEBWORTH FESTIVAL ENGLAND 1974

Mahavishnu Orcehstra


Sommeren 1974 tog jeg på et 3-ugers ophold på en britisk summer-school på Caius College i Cambridge sammen med 70 andre fra hele Verden. Det endte med at blive nogle af de bedste uger i mit liv. Allerede første dag fandt jeg sammen med 3 andre og udover det faste program var vi på flere improviserede ture, blandt andet til den første Knebworth festival i 1974. Det var Storbritanniens første store festival, inspireret af populære udendørs festivaller i USA. Indtil da havde de store Isle Of Wight- og Bath-festivaler været mindst lige så meget modkultur-sammenkomster som musikfestivaler, ofte præget af en vis portion af anarki og lettere voldelige tendenser, hvilket der intet var af i Knebworth der nærmest mindede om en mini-Woodstock.

60.000 dukkede op på Knebworth House adelige jorde for at se The Allman Brothers Band, The Doobie Brothers, Mahavishnu Orchestra, The Sensational Alex Harvey Band, Van Morrison og Tim Buckley. Billetprisen udgjorde den fyrstelige sum af £ 2,75 – svarende til omkring 200 kroner i dagens penge. 20. juli var derudover fantastisk med tørt og varmt vejr.

Jeg husker kun relativt få detaljer fra dagen – bortset fra Mahavishnu Orchestra - så en del af beskrivelsen af de øvrige bands stammer fra andres beretninger på nettet fra dagen. Jeg var dengang vildt optaget af John McLaughlin og hans band, så det var kæmpestort at have mulighed for at høre dem. Jeg gik lidt rundt foran scenen og tog billeder, mens de spillede, og fik så den vilde idé at prøve at komme op PÅ scenen! Jeg gik om bagved til det aflukkede område for musikere og teknikere, og så snart de så mig kom der 3 store bodybuildere hen og bad mig forsvinde. Jeg stod med mit kamera og fortalte en lille nødløgn om, at jeg var kommet helt fra Danmark og skulle levere billeder til et dansk musiktidsskrift, så det var supervigtigt for mig liiige at få lov at komme op og tage nogle billeder på selve scenen. De kaldte på en eller anden og så kom der en ren kæmpe ned ad trappen bagerst på scenen, gik direkte hen til mig og kiggede på mit lange hår og sagde så meget bestemt, at jeg kunne få nøjagtig 5 minutter bagerst på scenen og at jeg ikke måtte røre mig ud af pletten! Så pludselig stod jeg et par meter fra Verdens vildeste jazz-fusions-band og tog billeder med et kæmpe muskelbundt lige bag mig og 60.000 glade mennesker foran scenen. Det var totalt syret og helt utroligt for en 21-årig hippie fra Odense.

Tim Buckley åbnede festivalen. Det var hans første britiske optræden i seks år og hans sidste britiske nogensinde, da han døde af en heroinoverdosis mindre end et år senere.

Andet band var Van Morrison, men ikke som annonceret med hans Caledonia Soul Orchestra. Reaktion på hans sæt blev blandet med nogle som elskede det, og andre følte, at det hele var lidt af en sejtrækker - mig selv inklusive.

I modsætning hertil stormede The Sensationel Alex Harvey Band ind på scenen med en frontmand der i den grad formåede at sætte gang i publikum med vild guitarlir.

Herefter var det så tid til lidt spiritualitet med Mahavishnu Orchestra. Det var den udvidede version af bandet, der producerede den vidunderlige Visions Of The Emerald Beyond album der udover fænomenale John McLaughlin bestod af Jean-Luc Ponty der indtil da havde spillet med Frank Zappa and the Mothers of Invention (som jeg havde set året før i KH Hallen) på elektrisk violin, Gayle Moran på keyboards, Ralphe Armstrong på bas, og Narada Michael Walden på trommer (efter Billy Cobham havde forladt bandet).

Efter den psykedeliske optræden var det Doobie Brothers, og alle Doobies er gode Doobies, hvis man spørger mig, og 1974 var et af deres absolut bedste år efter at have udgivet den episke Captain & Me det foregående år.

Dagen sluttede med Allman Brothers Band, der stort set spillede hele Fillmore East-albummet. Det var nogle fede toner at køre ud i natten med i retning mod Cambridge

ROLLING STONES 1973

ROLLING STONES


Under min ret omfattende oprydning af mit billedarkiv vinteren 2021-22 dukkede disse billeder af Rolling Stones op i bunden af en papkasse Jeg har aldrig lavet kopier fra negativerne - formentlig fordi de er været for udfordrende på grund af meget store kontraster, overbelysning, underbelysning mm. Men med digital teknik har det været muligt at hente brugbare resultater frem.

Optagelserne er fra Stones´ koncert i Brøndbyhallen 7. oktober 1973. På dette tidspunkt ejede jeg et Canon FTb og en 35 mm bl. 3.5 Canon optik, og det er dette udstyr billederne er taget med. Fotokyndige vil så kunne gætte, at jeg har stået meget tæt på scenen - hvilket vil være helt umuligt i vore dage.


Lidt facts fra koncerten:

Mick Jagger – lead vocals, harmonica

Keith Richards – rhythm guitar, vocals

Mick Taylor – lead guitar

Bill Wyman – bass guitar

Charlie Watts – drums


Andre musikkere ved koncerten (som jeg ikke har billeder af):

Billy Preston – piano, organ, clavinet, backing vocals

Steve Madaio – trumpet, flugelhorn

Bobby Keys – saxophone (until 30 September 1973)

Trevor Lawrence – saxophone

Manuel Kellough – percussion (some dates)

Marshall Chess – trumpet on "Street Fighting Man" (some dates)


Set-liste:

"Brown Sugar"

"Gimme Shelter"

"Happy"

"Tumbling Dice"

"Star Star"

"Dancing with Mr D"

"Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)" (not on all shows)

"Angie"

"You Can't Always Get What You Want"

"Midnight Rambler"

"Honky Tonk Women"

"All Down the Line"

"Rip This Joint"

"Jumpin' Jack Flash"

"Street Fighting Man"

Dr. Hook and The Medicine Show

Dr. Hook and The Medicine Show


10. april 1975 var jeg til koncert i Fyns Forum og høre Dr. Hook and The Medicine Show


Jeg husker det som en meget anderledes koncert fyldt med skøre indfald, vanvittig humor og en enorm musikalitet. Sammenlignet med Mahavishnu og Rolling Stones befinder vi os næsten på en helt anden planet.


Jeg har i årevis haft en forestilling om, at jeg havde taget et enkelt billede af guitaristen og sangskriveren George Cummings der på et tidspunkt sad under steel-guitaren og indtog det meste af en (lille) flaske whisky til stor jubel for hele salen Heldigvis lykkedes det mig for nogle uger siden at finde negativerne, og jeg havde faktisk billeder af det meste af bandet.


Når jeg i dag sidder og ser video og hører musik fra især 70-erne kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor anderledes tiden var dengang. På alle måder. Fede koncerter hvor vi sad på gulvet og hyggede med forskellig slags tobak (.....!), masser af god stemning og original musik af høj kvalitet. Det findes selvfølgelig også i dag, men jeg savner altså det særlige nærvær, jeg husker med både musikkere og andre publikumer fra rigtig mange koncerter Måske mere uhøjtideligt er den rette benævnelse....


Medlemmerne på billederne er legendariske Ray Sawyer med cowboyhat og klap for øjet, George Cummings på steelguitar og guitar og sang, den fantastiske sanger og komponist Dennis Locoriere og Billy Francis på keyboard.

John Wolters på trommer (har jeg desværre ikke billeder af) og Jance Garfat på bas (heller ingen billeder).